Fem nemme trin til at komme i gang med bæredygtighedsrapportering
I 2026 skal mange virksomheder i EU indsende bæredygtighedsrapporter i henhold til de nye europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Din virksomhed er måske ikke direkte underlagt lovkravene i øjeblikket, men du har sikkert kunder, der er. De forventer, at du rapporterer miljødata, fordi du er deres leverandør.
For at hjælpe dig med at tilpasse dig de nye direktiver har vi lavet en guide, der hjælper dig med at komme i gang.
1. Gør arbejdet lettere med Monitor ERP
Når man skal i gang med bæredygtighedsrapportering, hjælper det at have et ERP-system, hvor mange af de oplysninger, man har brug for, allerede er samlet i systemet. Monitor ERP er et standardsystem til produktionsvirksomheder, som har en indbygget og helt gratis funktion, der hedder Sustainability by Monitor. Denne funktion gør det nemmere for dig at opfylde de nye standarder for bæredygtighedsrapportering.
Har du ikke Monitor i dag? Book et opkald eller en kort demo med en af vores ERP eksperter.
2. Identificer og tilføj data
For at beregne dit CO2-fodaftryk skal du tilføje alle aktuelle data til Sustainability by Monitor. Brug eksisterende kilder i din virksomhed, som kan indeholde oplysninger om energiforbrug, emissionsniveauer og andre relevante detaljer, der er nødvendige for at beregne dit CO2-fodaftryk. Der er to metoder til at indsamle data til emissionsrapportering i Monitor ERP. Den første metode er baseret på CO2e-værdier, som kan indtastes i systemet ved registrering af leverandørfakturaer.
Den anden metode indebærer manuel rapportering af CO2e-værdier. Det kan du gøre, når du har brug for at håndtere emissioner, som ikke kan knyttes til leverandørfakturaer.
Læs mere om, hvordan du kommer i gang med emissionsrapportering i Monitor ERP i vores onlinehjælp.
3. Beregn CO₂-aftryk
Greenhouse Gas Protocol (GHG) er en global standard, der bruges til at gøre det lettere for organisationer at rapportere deres udledning af drivhusgasser. For at lette rapporteringen inddeles udledningerne i tre kategorier kaldet Scope 1, 2 og 3. Monitor ERP har indbyggede værktøjer til at måle og rapportere emissionstyper pr. scope-kategori i GHG-protokollen. Systemet beregner dine produkters udledning helt ned på komponent niveau og giver dig et detaljeret overblik over, hvordan din virksomheds aktiviteter påvirker miljøet.
Vil du vide mere om, hvordan du indsamler data for Scope 1, 2 og 3? Se vores webinar, hvor vi gennemgår, hvordan du gør det direkte i Monitor ERP.
Har du kunder, der vil have dig til at rapportere andre miljødata end CO2-udledning?
Begrebet bæredygtighed er bredt, og der er f.eks. også rapportering om indholdet af de komponenter, der indgår i dine produkter. Det er her, REACH (Registration, Evaluation, Authorization and Restriction of Chemicals) kommer ind i billedet. REACH er en forordning, der hjælper dig med at identificere risici, så du kan erstatte eller reducere brugen af skadelige stoffer. I Monitor ERP kan du indtaste og administrere alle data relateret til artikel indhold, herunder kode, type, beskrivelse og REACH-klassificering.
4. Analyser dine bæredygtighedsdata
Når alle dine bæredygtighedsdata er indsamlet, er det tid til at analysere. Monitor ERP er kompatibel med både standardrapporter og tilpassede rapporter for bæredygtighedsdata. Med vores webbaserede Monitor Business Intelligence-funktionalitet kan du oprette dine egne dashboards til analyse af dine miljødata. Du kan også eksportere rapporter til Excel- eller PDF-format.
Hvis du vil vide mere om mulighederne i Monitor Business Intelligence, anbefaler vi, at du ser vores BI-webinar.
5. Rapporter og få gavn af dine bæredygtighedsdata
Du kan derefter bruge dataene i kundedokumentation som f.eks. tilbud og ordrebekræftelser. Dine bæredygtighedsdata kan derefter bruges til at hjælpe dig med at identificere områder, hvor der er behov for forbedringer, og sætte mål for at reducere din virksomheds CO2-fodaftryk.
Afsluttende tanker
Det er ikke svært at komme i gang med bæredygtighedsrapportering i Monitor ERP. De fleste data er allerede på plads, f.eks. styklister og ruter, leverandører, dele osv. Du skal bare udfylde nogle få felter med grunddata og tilføje nogle data om dele. Det meste af dette kan nemt masseopdateres eller importeres til systemet. Start med, hvad dine interessenter faktisk ønsker.
Bæredygtighed er kommet for at blive, så jo mere du kan gøre tidligt i processen, jo mindre stressende bliver det, når du til sidst har en hård deadline, der skal overholdes.
Om David Mariasdotter:
David Mariasdotter er bæredygtighedskonsulent hos Monitor ERP og har mere end 15 års erfaring som kvalitets- og miljøchef i fremstillingsindustrien. De seneste år har David fokuseret på at hjælpe Monitor ERP's kunder med at måle, evaluere og strategisk reducere deres miljøpåvirkning ved hjælp af systemets indbyggede miljøfunktion Sustainability by Monitor.